Novo Nordisk
2017-09-29T14:10:42Z
2017-09-29T14:10:42Z
Novo Nordisks nye hurtigtvirkende måltidsinsulin, Fiasp®, godkendt i USA
Bagsværd, den 29. september 2017 - Novo Nordisk meddeler i dag, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt Fiasp® (hurtigtvirkende insulin aspart), en ny hurtigtvirkende måltidsinsulin, til behandling af voksne med diabetes. FDA's beslutning kommer, efter at kliniske studier har dokumenteret, at Fiasp® giver fordele for mennesker, der har behov for en forbedret generel blodsukkerregulering.
Fiasp® er en ny formulering af insulin aspart (NovoLog®), der er udviklet med det formål at opnå farmakokinetiske og farmakodynamiske egenskaber, der i højere grad svarer til den naturlige fysiologiske insulinrespons i forbindelse med måltider hos en person uden diabetes.
I kliniske studier har Fiasp® vist en klinisk relevant forbedring i langtidsblodsukkeret (HbA1c). Disse resultater blev opnået med en sammenlignelig samlet forekomst af hypoglykæmi (alvorlig eller bekræftet ved blodsukkermåling) for Fiasp® og insulin aspart.
"Vi er meget glade for, at Fiasp® nu også bliver tilgængeligt for mennesker med diabetes i USA," siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk. "Den hurtige virkningsprofil for Fiasp® giver mennesker med diabetes en bekvem mulighed for at bestemme, hvornår de skal tage deres insulin i forbindelse med måltider for at opnå den optimale blodsukkerregulering."
Om Fiasp®
Fiasp® er insulin aspart i en ny formulering, hvor der er tilsat to hjælpestoffer: B3-vitamin (niacinamid) for at øge optagelseshastigheden og en naturligt forekommende aminosyre (L-arginin) for at sikre stabilitet. Gennemgangen af Fiasp® var baseret på 'onset'-programmet, et klinisk fase 3-program omfattende fire studier med deltagelse af mere end 2.100 mennesker med type 1- og type 2-diabetes.
Dette er en oversættelse af den originale engelske selskabsmeddelelse. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den danske og den engelske version er den engelske gældende.
Yderligere information
| Medier: | ||
| Katrine Sperling | +45 3079 6718 | krsp@novonordisk.com |
| Investorer: | ||
| Peter Hugreffe Ankersen | +45 3075 9085 | phak@novonordisk.com |
| Hanna Ögren | +45 3079 8519 | haoe@novonordisk.com |
| Anders Mikkelsen | +45 3079 4461 | armk@novonordisk.com |
| Christina Kjær | +45 3079 3009 | cnje@novonordisk.com |
Selskabsmeddelelse nr. 74 / 2017