Novo Nordisk og stamceller
Stamcelleforskningen har skabt forhåbninger om, at der i fremtiden kan tilbydes en revolutionerende behandling med celletransplantation til mennesker med mange forskellige alvorlige kroniske lidelser, der er forårsaget af degeneration af definerede celletyper, som f.eks. diabetes og Parkinsons sygdom.
Novo Nordisk og stamceller
Novo Nordisk ønsker at forfølge denne potentielt meget lovende behandlingsmulighed. Vi ønsker at være forberedt på disse nye terapiformer, og dermed bibeholde en succesfuld og bæredygtig forretning indenfor diabetes i fremtiden. Novo Nordisk er og har længe været partner i nationale og internationale samarbejdsprojekter der involverer stamceller. Vores forskningsaktiviteter har hidtil kun omfattet muse embryonale stamceller, og har kun fundet sted i Danmark.Novo Nordisk mener, som flertallet af de forskere der arbejder indenfor stamcelleforskning, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt sideløbende at forsætte forskningen i både embryonale og voksne stamceller, både for at indhente basal viden om de normale modningsprocesser for celler, og for at afklare potentialet for de to typer celler. Kernetransplantation og terapeutisk kloning frembyder på nuværende tidspunkt ikke nogen fordele der på nogen måde opvejer både de forskningsmæssige risici og etiske dilemmaer, der er forbundet dermed.
Forskning i humane embryonale stamceller har vakt en vigtig medicinsk etisk debat, og Novo Nordisk ønsker at bidrage til en åben dialog og en etisk og politisk afklaring vedrørende brugen af human embryonale stamceller. I Europa er der store forskelle landene imellem vedrørende lovgivning og kontrol af forskning i humane embryonale stamceller. Dette vækker bekymring og Novo Nordisk opfordrer derfor alle lande til at vedtage lovbestemmelser, der sikrer at denne vigtige forskning er ordentligt reguleret og kontrolleret.
- Novo Nordisk har som en del af sin vision at finde en kur mod diabetes, og human stamcelleforskning med potentialet for celletransplantation er for tiden den mest lovende mulighed for at opnå dette mål indenfor type 1 diabetes.
- Novo Nordisk ønsker at udvide sin nuværende forskning i embryonale stamceller fra mus til også at omfatte humane embryonale stamceller, der er en forudsætning for, at det næste skridt kan tages i bestræbelserne på at dirigere disse celler til at blive modne insulinproducerende betaceller, der yderligere kan udvikles til transplantation.
- Novo Nordisk vil kun bruge humane embryonale celler, når de samme videnskabelige resultater ikke forventeligt kan opnås ved brug af humane voksne stamceller.
- Novo Nordisk vil kun bruge humane embryonale stamceller fra tiloversblevne embryoner fra behandling mod barnløshed, som er indhentet med frit og informeret samtykke.
- Novo Nordisk støtter ikke IVF-behandling af kvinder eller skabelsen af embryoner udelukkende til forskningsformål.
- Novo Nordisk mener ikke, at der i en overskuelig fremtid er behov for terapeutisk kloning, og ønsker at bruge stamceller fra de kilder, som ikke medfører nogen risiko eller mulighed for kloning af mennesker.
- Novo Nordisk finder kloning af mennesker uetisk, og støtter initiativer mod et globalt forbud.
- Novo Nordisk støtter at humane embryonale stamceller og voksne stamceller som sådan ikke
- Novo Nordisk støtter, at der udarbejdes en regulering/lovgivning vedrørende brug af humane embryonale stamceller, der i tilstrækkelig grad beskytter det humane fosteranlæg og samtidig sikrer, at den viden, der opnås,
Kort om stamceller
Stamceller er forstadier til kroppens fuldt specialiserede celler, og findes på alle stadier af menneskets udvikling. Under denne udvikling specialiseres stamcellerne, og dermed nedsættes antallet af de celletyper de potentielt kan modnes til. Således er det befrugtede æg den eneste stamcelle, der kan blive til et menneske, mens stamceller i det tidlige fosteranlæg (embryonale stamceller) kan modnes til samtlige af de 210-240 forskellige celletyper, der findes i den fuldt udviklede krop. Stamceller i den voksne krop (voksne stamceller) kan normalt kun modnes til et begrænset antal specialiserede celletyper og bruges af kroppen til at erstatte gamle og ødelagte celler.Der forskes i dag både i voksne og embryonale stamceller. Forskning i voksne stamceller har fundet sted i mere end 30 år, og har ikke givet anledning til etiske indvendinger, hvorimod forskning i stamceller udtaget fra embryoner er et centralt emne i den verserende etiske debat, da embryonet går til grunde ved denne proces. Voksne og embryonale stamceller adskiller sig, ud over antallet af specialiserede celler de kan modnes til, også på andre måder. De voksne stamceller er vanskeligere at isolere og dyrke, samt at opformere i tilstrækkelig mængde. Det er endnu uvist, om modningen af den ene eller begge stamcelletyper kan styres således, at de kan danne basis for en fremtidig produktion af celler til celletransplantation.
En tredje kilde til stamceller kan teoretisk blive det kernetransplanterede æg. Det er i dag muligt at placere en cellekerne fra en hvilken som helst human celle i et æg tømt for sin egen kerne. Hvis det fremover lykkes at få dette ”befrugtede æg” til at udvikle sig til et embryon, kan der udtages humane embryonale stamceller, der er genetisk identiske med den person, der har leveret kernen til det “befrugtede æg”, også kaldet terapeutisk kloning. Denne teknik har yderligere skærpet stamcelledebatten, dels fordi der skal bruges ét æg per person, der teoretisk vil kunne behandles, og i særdeleshed fordi denne teknik kan misbruges til at klone mennesker.
