Press Releases

JDRF og Novo Nordisk indgår forskningssamarbejde om type 1-diabetes (13. jun. 2012)

English version
Læs i pdf-format

Fokus på sygdomsmodificerende immunterapi til type 1-diabetes

New York og København – Novo Nordisk har indgået et samarbejde med den internationale diabetesforskningsorganisation JDRF om at opfinde og udvikle nye immunterapier, der kan forebygge, behandle og bidrage til at helbrede type 1-diabetes, med udgangspunkt i den underliggende autoimmune proces, der er central for type 1-diabetes. Type 1-diabetes opstår, når kroppens eget immunforsvar angriber og ødelægger de glukosefølsomme, insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, hvilket indebærer, at sygdommen skal behandles med insulin resten af livet.

Samarbejdet mellem JDRF og Novo Nordisk vil fokusere på forskning, der stammer fra universiteter, biotekvirksomheder og interne forskningsprojekter i Novo Nordisk. 

Dr. Richard Insel, forskningsdirektør i JDRF, siger: “JDRF har et stærkt engagement i udviklingen af immunterapier og især auto-antigenspecifikke immunterapier til forebyggelse og helbredelse af type 1-diabetes. Dette samarbejde med Novo Nordisk åbner spændende muligheder for at fremskynde tidshorisonten for, hvornår disse terapier kan vise sig at have en indvirkning på type 1-diabetes.”   

Ledelsen af samarbejdet vil blive varetaget fra Novo Nordisks nyåbnede Type 1 Diabetes R&D Center i Seattle. Centeret, der ledes af Matthias von Herrath, forventer at ansætte 20 immunterapiforskere, som skal arbejde i Seattle med støtte fra forsknings- og udviklingsorganisationen i Princeton og i Danmark. Målet er at anvende translationelle forskningsmetoder med henblik på hurtigt at kunne overføre basale forskningsprojekter på immunterapiområdet fra dyremodeller til små kliniske forsøg inden for type 1-diabetes.

“Det er ikke noget tilfælde, at vi åbner vores nye forsknings- og udviklingscenter inden for type 1-diabetes i Seattle, samtidig med at vi annoncerer et videnskabeligt samarbejde med JDRF. Vores nye forskningscenter hviler på et princip om at samarbejde med universiteter, biotekvirksomheder og andre nøgleaktører inden for den internationale immunterapiforskning med henblik på i fællesskab at udvikle den næste landvinding inden for behandling af type 1-diabetes. Novo Nordisks vision er at forebygge, behandle og ultimativt helbrede diabetes, og ethvert samarbejde af denne art bringer os tættere på det mål,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncernforskningsdirektør i Novo Nordisk.

Om JDRF

JDRF er verdens førende internationale forskningsorganisation med fokus på type 1-diabetes. Organisationen er drevet af frivillige med tilknytning til børn, unge og voksne med diabetes og er i dag den største private sponsor af forskning i type 1-diabetes. Organisationens formål er at støtte forskning i bedre forebyggelse, behandling og helbredelse af type 1-diabetes. JDRF samarbejder med en bred vifte af partnere, der også arbejder for dette mål. JDRF blev stiftet i 1970 og har siden da sponseret diabetesforskning med over 1,6 mia. US dollars. JDRF har gennem tiden bidraget til betydelige behandlingsmæssige fremskridt og til en større videnskabelig forståelse af type 1-diabetes. JDRF’s ultimative mål er at overvinde type 1-diabetes. Over 80% af JDRF’s udgifter går direkte til støtte af forskning og forskningsrelateret uddannelse. Læs mere om JDRF på www.jdrf.dk.

Yderligere information:

Medier:

Investorer:

 

 

Daniel Vámosi Martinussen

Kasper Roseeuw Poulsen

Tlf. 3079 1879

Tlf. 4442 4303

dvmm@novonordisk.com

krop@novonordisk.com

 

 

 

Frank Daniel Mersebach

William Sorensen – JDRF

Tlf. 4442 0604

Tlf. (+1) 212 479 7558

fdni@novonordisk.com

wsorensen@jdrf.org

 

 

Lars Borup Jacobsen

 

Tlf. 3075 3479

 

lbpj@novonordisk.com

  •  
Search for Danish versions and earlier news releases:

Language
Year
Month
Type
Search for:

Search
  •  
  •  

Sign up for the latest news from Novo Nordisk

SMS/e-mail

Twitter

Facebook

RSS feeds

 
  •  
  •  
Pipeline
  •  
  •  
Click here to go to the download centre to download presenations, reports or magazines
  •