Karin - Vice President, Corporate Accounting

Navn:
Karin
Uddannelse:
Cand. Merc. Aud, Statsautoriseret revisor
Stilling:
Vice President, Corporate Accounting
Afdeling:
Corporate Accounting
”I Novo Nordisk er regnskabet ikke noget, vi skal lave. Det er noget, vi vil lave. Vi ved, det er et vigtigt dokument i vores dialog med omverdenen. Regnskab handler i virkeligheden om kommunikation. Det er vigtigt, at vores samarbejdspartnere får et klart billede af, hvem vi er, hvad vi har gjort og hvad vi vil gøre.”
En faglig udfordring
”Det er stor udfordring at arbejde med regnskab i Novo Nordisk. Ikke bare arbejder vi med tripple bottom line, vi er også en global virksomhed med aktiviteter i 78 lande.
Der er store kulturelle forskelle, når det gælder aftalepraksis, medarbejderforpligtelser og legale forhold - og det er vores ansvar at servicere datterselskaberne, så vi får de tal ind, vi skal bruge for at lave et godt regnskab.
Forretningsetik er også vigtig for Novo Nordisk. Og det er altså ikke bare store ord. Ordene bliver omsat til handlinger. De bliver konkretiseret – i målsætninger, resultater og dermed også i regnskabet.
Det er en meget stor opgave at støtte op omkring visioner og målsætninger. Hvordan sætter man for eksempel tal på sådan noget som forebyggelse?”
Vi vil være de bedste
”Vores regnskab er et forretningsstrategisk redskab, som topledelsen bruger aktivt i dialogen med vores samarbejdspartnere – verden over. Og det er besluttet, at Novo Nordisk skal levere det bedste årsregnskab. Punktum.
Så der er afsat både tid og ressourcer til at dyrke fagligheden. Og vi har valgt at have alle regnskabsfaglige kompetencer in-house.”

