
Når du først er om bord
Ingen grænser
Karriereudvikling er vigtigt for at kunne vedligeholde vækst og samtidigt forbedre kvaliteten af vores produkter. Vores medarbejdere deltager som regel i to målevalueringer hvert år. I den forbindelse definerer de en foretrukken karriereudvikling og sætter sig konkrete mål for, hvordan de kan opnå den. De personlige evalueringer ligger op til, at det er den enkelte medarbejder, som selv har ansvaret for sin egen karriereudvikling – og giver dem mulighed for at identificere de handlinger, der skal til, for at nå deres mål, inklusiv den opbakning, der skal til fra deres leder.
Vi mener, at klare mål fulgt op af individuel feedback giver de bedste muligheder for at give life-changing careers, hvilket er en fordel for både selve medarbejderen og Novo Nordisk. Men udover at arbejde hårdt på at skabe muligheder og fordele for nuværende medarbejdere er vi også klar over, at der skal nyt talent til. Derfor ansætter vi folk, som kan bringe ny energi og perspektiv til vores mission.
Medarbejderudvikling
For at sikre, at man altid kan udvikle sine evner og viden, investerer Novo Nordisk en god del af vores omsætning i efteruddannelse. Hvert år bruger vi mere end 150 millioner kroner på medarbejderkurser, så vores medarbejdere kan udvikle sig både professionelt og personligt.
Udover at tilegne sig viden fra kurser er der mange muligheder for at lære på jobbet. Vi mener, at erfaringer fra ens daglige arbejde i høj grad medvirker til at udvikle ens kundskaber. Derudover får vores medarbejdere hele tiden nyt input fra de seminarer, konferencer og workshops, som vi løbende arrangerer og deltager i.
For at sikre os, at vores interne træningsprogrammer er af højeste kvalitet, bliver deltagerne efter hvert kursus bedt om at evaluere den undervisning, de har modtaget.
NovoHealth
Vi mener, at sunde medarbejdere skaber et sundt firma, og det er derfor, at vi har udviklet NovoHealth - vores verdensomspændende sundhedsprogram for medarbejdere. Vores mål er at skabe en arbejdsplads, som promoverer og understøtter en sund livsstil for alle medarbejdere. NovoHealth er fokuseret på at tilbyde sund mad og drikkevarer til vores medarbejdere, tilbyde regelmæssige lægeundersøgelser, og opfordre til deltagelse i fysiske aktiviteter. Programmet tilbyder også et røgfrit arbejdsmiljø, hvor de medarbejdere, der ønsker at holde op med at ryge, kan få hjælp til det.
NovoHealth-programmet er en del af vores forpligtelse til at skabe life-changing careers.

