Væksthormonbehandling: produkter og serviceydelser
Humant væksthormon er et protein, der produceres i hypofysen i hjernen. Det føres rundt med blodet og virker mange steder i kroppen. I barndommen er væksthormon nødvendigt for at sikre, at personen vokser til normal voksenhøjde. Hos voksne er væksthormonets vigtigste funktion at styre stofskiftet.
Novo Nordisk markedsfører Norditropin® SimpleXx® – humant væksthormon til behandling af væksthormonmangel hos børn og voksne, Turners syndrom og andre indikationer. Norditropin® SimpleXx® er verdens første flydende, færdigblandede humane væksthormon med tilhørende pensystem. NordiPenMate® er en såkaldt autoindstikker, som skjuler nålen under hele injektionsforløbet og derfor hjælper mennesker, der er bange for nåle.
Novo Nordisk forsker løbende i nye indikationer, herunder væksthæmning i fosterstadiet samt indikationer, hvor den anabolske (vævsopbyggende) effekt af humant væksthormon kan forbedre behandlingsresultatet, alvorlig astma hos børn samt komplicerede knoglebrud.


