Diabetesbehandling: produkter og serviceydelser
Diabetes er en sygdom, der skyldes nedsat eller manglende produktion af insulin, eller at kroppen ikke fuldt ud er i stand til at bruge insulin - hvilket medfører, at blodsukkerniveauet ikke reguleres. Type 1-diabetes diagnosticeres oftest hos børn og unge, men kan forekomme i alle aldersgrupper. Hos personer med type 1-diabetes er betacellerne i bugspytkirtlen ødelagt, og derfor produceres der for lidt eller slet ikke noget insulin. For at holde blodsukkerniveauet normalt skal der foretages daglige indsprøjtninger af insulin hele livet igennem.
Type 2-diabetes forekommer typisk hos voksne over 40 år. Hos disse personer producerer bugspytkirtlen en vis mængde insulin, men ikke tilstrækkeligt til at dække kroppens behov, eller også anvendes insulinet ikke effektivt i kroppen. Da type 2-diabetes udvikler sig gradvist, er det almindeligt, at der går mange år, før sygdommen konstateres.
Novo Nordisk tilbyder branchens bredeste portefølje af diabetesprodukter og et omfattende sortiment af brugervenlige pensystemer til injektion af insulin.
Vi har desuden udviklet en række serviceydelser inden for diabetes, herunder undervisnings- og informationsmaterialer til såvel behandlere som patienter.


